Samarbejdspartnere

LM Transport, Ans Kjellerup VulkaniseringLS Auto, Ans

Hammel Autolak

D.E. TekniQ Demstrup/Kjellerup

logo byens koebmand

Arena Midt, Kjellerup
Arena Midt, Hasselvej 15, DK-8620 Kjellerup

Viborg Kommune

Program

SATURDAY, 04 NOVEMBER

12:25 Rally Denmark Ceremonial Start - ARENA MIDT KJELLERUP
12:30 Start of the first rally car - Arena Midt Kjellerup
13:17 SS 1 Hersom 1 
13:54 SS 2 Show 1 på Viborg Kaserne
15:38 SS 3 Hersom 2 
16:15 SS 4 Show 2 på Viborg Kaserne
17:38 SS 5 Demstrup 1
18:15 SS 6 Ørum 1
18:53 SSS 7 Show 3 på Viborg Kaserne
20:16 SS 8 Demstrup 2
20:53 SS 9 Ørum 2

SUNDAY, 05 NOVEMBER

08:20 Start of the first rally car - Arena Midt Kjellerup
08:55 SS 10 Gjern Bakke 1
09:13 SS 11 Søbygård 1
11:05 SS 12 Gjern Bakke 2
11:23 SS 13 Søbygård 2
12:10 Rally Denmark podium finish 
13:20 Præmieoverrækkelse Terrasse Cafeen ARENA MIDT KJELLERUP

* all times are provisional and can be changed without prior warning
* Alle tidspunkter kan blive ændret uden advarsel

Presseinformation om Rally Denmark – 5. november 2017

Norsk triumf ved Int. Rally Denmark

file pdfPresseinfo i pdf

Årets sidste danske løb og det eneste internationale rally i Danmark – 4th Int. Rally Denmark – sluttede søndag middag i Kjellerup med en norsk triumf. Efter 170 kilometer hastighedsprøver på de midtjyske veje kunne det unge mandskab Frank Tore Larsen og Torstein Eriksen, Norge, køre over målstregen og vinde løbet med halvandet minuts forspring til de nye Danmarksmestre, Ib Kragh/Freddy Pedersen, Juelsminde/Bjerringbro.

20171105 Larsen Eriksen
Frank Tore Larsen og Torstein Eriksen vandt ti af 13 hastighedsprøver ved 4th Int. Rally Denmark (foto Morten Alstrup).

Det var netop mellem disse to hold, at konkurrencen stod.
Ib Kragh/Freddy Pedersen lagde ud med at være hurtigste mandskab på de to første hastighedsprøver lørdag eftermiddag, men på den tredje hastighedsprøve slog Frank Tore Larsen/Torstein Eriksen til og var bedst. Fjerde hastighedsprøve gav ny dansk sejr, men da den femte hastighedsprøve skulle køres, var mørket faldet på, og her havde Ib Kragh/Freddy Pedersen svært ved at holde samme høje tempo som nordmændene.

I løbet af lørdag aften måtte de flere gange se sig slået, og da feltet holdt nattepause, havde Frank Tore Larsen/Torstein Eriksen ikke blot fået opbygget et forspring på 65,8 sekunder til dem. Ib Kragh/Freddy Pedersen var også blevet passeret af Kenneth Madsen/Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens, som på andenpladsen lå seks sekunder foran.

Søndag formiddag blev 4th Int. Rally Denmark afsluttet med fire hastighedsprøver ved Gjern og Hammel, og her fortsatte Frank Tore Larsen/Torstein Eriksen i deres højde tempo, og de endte dermed som samlede vinderne med et forspring på halvandet minut efter i alt at have vundet ti af de 13 hastighedsprøver.

Ib Kragh/Freddy Pedersen sluttede på den generelle andenplads, og placeringen som bedste danske mandskab betød også, at de kunne afslutte 2017-sæsonen som samlede vinder af Dansk Super Rally foran Heino Mejer/Bo Mølgård Jensen, Horsens/Barrit, og Marco Gersager/Jeannette Kvick, Herlev/Maribo. Disse to hold kunne tillige sikre sig Danmarksmesterskaber indenfor henholdsvis historisk rally og klasse 2 for de største ikke-tunede biler.

Carsten Jensen/Michael Fasterholdt, Holstebro/Billund, blev også hyldet efter 4th Int. Rally Denmark. Dels vandt de Danmarksmesterskabet i klasse 5 for tunede biler over 1600 cm3, dels tog de den samlede sejr i det internationale bilsportsforbund FIA’s European Rally Trophy.

Jens Christian Pilgaard/Carsten Bjerregaard, begge Holstebro, var et andet hold, som kunne slutte 4th Int. Rally Denmark med to mesterskaber. Dels vandt de R2 Super Rally Cuppen, dels blev de Danmarksmestre i klasse 4 for tunede biler op til 1600 cm3.

20171105 Jensen Fasterholdt

Det blev til en dansk og international titel Carsten Jensen og Michael Fasterholdt (foto Morten Alstrup).

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Rally Denmark – 4. november 2017

Topnavn må opgive

Mandskabet med startnummer 1 på siden af deres bil – Jacob Lund Madsen/Line Lykke Jensen – kommer ikke til at fortsætte i 4th Int. Rally Denmark. Efter hastighedsprøve 7 på Viborg Kaserne, hvor de endte med en punktering, oplevede de en mislyd fra transmissionen på deres Opel Adam R2.

20171104 2
Ved servicepausen blev olien skiftet, og der viste det, at der ikke var metalspåner i olien. Efter en check-køretur i bilen kunne Jacob Lund Madsen imidlertid konstatere, at mislyden fortsat var der, og at det højst sandsynligt ville kræve en åbning af gearkassen for at komme nærmere til kilden til mislyden. ”Vi vælger at stoppe, for vi kan ikke vinde noget i konkurrencen,” siger Jacob Lund Madsen.

 

Presseinformation om Rally Denmark – 2. november 2017

file pdf Presseinfo i pdf

Fire Danmarksmesterskaber afgøres i Int. Rally Denmark

Meget står på spil, når Int. Rally Denmark i weekenden afvikles i det midtjyske. Med base i Kjellerup skal deltagerne ud på en række krævende hastighedsprøver i området mellem Silkeborg, Hammel, Hobro og Viborg, og resultaterne herfra vil i høj grad være afgørende for, hvem der søndag middag udenfor Arena Midt i Kjellerup skal have guld-, sølv- og bronzemedaljerne hængt om halsen.

Som noget nyt er der til denne sæson blevet introduceret et DIF Dansk Super Rally-mesterskab på tværs af alle klasser i feltet, og her har intet mindre end syv forskellige mandskaber mulighed for at tage guldet!

20171102 Pilgaard Bjerregaard
Holstebro-parret Jens Christian Pilgaard og Carsten Bjerregaard har mulighed for at tage to titler ved Int. Rally Denmark (foto: Morten Alstrup).

Storfavoritter er Ib Kragh/Freddy Pedersen, Juelsminde/Bjerringbro. Og det er ikke kun til sejren i Int. Rally Denmark. Også til at tage den samlede sejr i Dansk Super Rally, hvor det to gange er lykkedes dem at vinde generalklassementet i fire af årets hidtil kørte rallyer. Tager de en tredje sejr i Midtjylland i weekenden, er de sikre på endnu et Danmarksmesterskab. Men fejler holdet på en af hastighedsprøverne eller får de teknisk defekt, er der flere hold, som står klar til at tage over. Specielt to mandskaber kan bide dem i haserne.

Heino Mejer/Bo Mølgård, Horsens/Barrit, har allerede sikret sig det historiske mesterskab, men har gennem året vist, at deres 30 år gamle Volvo 240 Turbo er et så effektivt redskab, at de godt kan blande sig helt i toppen mellem de moderne maskiner. Tre gange er de således sluttet på det generelle podium.

Også Marco Gersager/Jeannette Kvick, Herlev/Maribo, har en reel chance for mesterskabet. Ja, faktisk har de en chance for at score the double. De har nemlig allerede sikret sig mesterskabet for ikke tunede biler over 1600 cm3, men i deres Opel Corsa OPC kan de faktisk også godt vinde Dansk Super Rally!

20171102 Gersager Kvick
Marco Gersager og Jeannette Kvick er sikker på en titel, men kan også vinde Dansk Super Rally ved Int. Rally Denmark (foto: Morten Alstrup).

Der er tre andre mesterskaber, der skal have fundet deres ejermænd ved Int. Rally Denmark. Et af dem er mesterskabet for klasse 5, der tæller tunede biler over 1600 cm3, og her er der lagt op til en duel mellem Carsten Jensen/Michael Fasterholdt, Holstebro/Billund, og Kenneth Madsen/Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens.

De to resterende mesterskaber er helt sammenfaldende i kandidatfeltet, idet deltagerne i R2 Super Rally Cuppen også deltager i klasse 4 for tunede biler op til 1600 cm3. Her er Jens Chr. Pilgaard/Carsten Bjerregaard, begge Holstebro, favoritter, men såvel Rasmus Sørensen/Heidi Knudsen, Stenløse/Egtved, som Lasse Murmann Sørensen/Mette Jensen, begge Hammel, kan slå dem.

Int. Rally Danmark starter lørdag 12.30, hvor de første deltagere bliver sendt afsted fra Arena Midt i Kjellerup ud på lørdagens i alt ni hastighedsprøver. Søndag formiddag køres de fire sidste hastighedsprøver. 

 

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.   

20171104 1
Stemningsbillede fra SS3 Hersom. Foto: Morten Alstrup

Presseinformation om Rally Denmark – 31. oktober 2017

Norsk vanevinder starter i Int. Rally Denmark

file pdf Presseinfo i pdf

Når deltagerne lørdag middag kører over startrampen ved Arena Midt i Kjellerup og bevæger sig ud mod den første hastighedsprøve ved 4th Int. Rally Danmark, vil feltet bl.a. tælle et af tidens stærkeste kort indenfor norsk rallysport. Det er den 26-årige Frank Tore Larsen og hans 27-årige co-driver Torstein Eriksen, som stiller til start med en Ford Fiesta R5 i klassen for de firhjulstrukne biler – klassen, hvor det forventes, at den generelle vinder af løbet skal findes.

20171031 FrankToreLarsen
Frank Tore Larsen/Torstein Eriksen er et af tidens stærkeste hold i norsk rally. De er med ved weekendens 4th Int. Rally Denmark.

For Frank Tore Larsen bliver 4th Int. Rally Danmark start nummer 12 i denne sæson. Og det er gået ganske godt med de 11 foregående.

Frank Tore Larsen – der allerede har to norske titler på sit CV – har i år dels vundet de to løb Vårsleppet og Rally Sokndal på hjemmebane, dels sejret i det legendariske South Swedish Rally, der i år blev kørt for 42. gang. Kun en gang har mekanikken strejket i hans Ford Fiesta R5, for ellers er de øvrige løb endt med enten anden-, tredje- eller fjerdepladser.

Ligesom i de fleste af sæsonens løb bliver Frank Tore Larsen sekunderet af Torstein Eriksen, og landsmanden i navigatørsædet er sin unge alder til trods en meget erfaren herre. 20 starter har han allerede haft i denne sæson, og han har således været co-driver for VM-køreren Mads Østberg i såvel den finske som den spanske afdeling af VM i rally!

Frank Tore Larsen/Torstein Eriksen er ved 4th Int. Rally Denmark placeret i klasse 6, der bl.a. tæller landsmanden Viktor Danneborg, som i sin Citroën DS3 R5 bliver sekunderet af Carina Møller, Herlev. I denne klasse finder man også en kører fra lokalområdet – Jan Petersen, Stoholm – i sin Volkswagen Polo Super 2000 og løbets klare favoritter, Ib Kragh/Freddy Pedersen, Juelsminde/Bjerringbro, i Citroën DS3 R5.

4th Int. Rally Denmark starter lørdag klokken 12.30 fra Arena Midt i Kjellerup, og godt 24 timer senere – søndag middag – kommer vinderne i mål samme sted.

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

www.rallydenmark.dk

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.