RallyDenmark holder pause i 2018

30.10.2018
Efter et pause år, kan vi godt offentligtgøre, at vi i 2019 er tilbage med et rally 🏁
Vi har indgået samarbejde med Mini Rally Syd.
Vi er i fuld gang med at fremtrylle et løb som skal afvikles lørdag d. 25. maj 2019.

Samarbejdspartnere

LM Transport, Ans Kjellerup VulkaniseringLS Auto, Ans

Hammel Autolak

D.E. TekniQ Demstrup/Kjellerup

logo byens koebmand

Arena Midt, Kjellerup
Arena Midt, Hasselvej 15, DK-8620 Kjellerup

Viborg Kommune

Program

SATURDAY, 04 NOVEMBER

12:25 Rally Denmark Ceremonial Start - ARENA MIDT KJELLERUP
12:30 Start of the first rally car - Arena Midt Kjellerup
13:17 SS 1 Hersom 1 
13:54 SS 2 Show 1 på Viborg Kaserne
15:38 SS 3 Hersom 2 
16:15 SS 4 Show 2 på Viborg Kaserne
17:38 SS 5 Demstrup 1
18:15 SS 6 Ørum 1
18:53 SSS 7 Show 3 på Viborg Kaserne
20:16 SS 8 Demstrup 2
20:53 SS 9 Ørum 2

SUNDAY, 05 NOVEMBER

08:20 Start of the first rally car - Arena Midt Kjellerup
08:55 SS 10 Gjern Bakke 1
09:13 SS 11 Søbygård 1
11:05 SS 12 Gjern Bakke 2
11:23 SS 13 Søbygård 2
12:10 Rally Denmark podium finish 
13:20 Præmieoverrækkelse Terrasse Cafeen ARENA MIDT KJELLERUP

* all times are provisional and can be changed without prior warning
* Alle tidspunkter kan blive ændret uden advarsel

DM-kørerne slutter sæsonen ved Søbygård

file pdf Presseinfo i pdf

Midtjylland i almindelighed og Fårvang i særdeleshed er synonym med rallysporten. Det kan alle, der i august har besøgt det årlige Fåremarked i byen nikke genkendende til. Her køres der Rallyshow i byens industrikvarter, men i den første weekend af november vil landevejene øst for byen også blive taget i brug af sportens mange aktive udøvere.

20171022 Sobygaard
På den første november-søndag bliver den sidste hastighedsprøve i Int. Rally Denmark afvikles omkring Søbygård (foto: Morten Alstrup).

Kjellerup og Omegns Motorklub – der er den sportslige arrangør bag Rallyshowet i Fårvang – står nemlig også bag den fjerde udgave af Int. Rally Denmark. Løbet køres i den første november-weekend, og søndag den 5. november finder afslutningen sted med to hastighedsprøver i lokalområdet. Den ene finder sted vest for Gjern, den anden mellem Fårvang og Hammel med Søbygård som omdrejningspunkt.

Den lokale hastighedsprøve er en såkaldt rundbane, hvor det bliver muligt at se deltagerne flere gange på vejene mellem Sall Skov, Futting og Grølsted inden den afsluttende del af hastighedsprøven, som bliver en strækning gennem Søbygård og Søbylunde Kilde frem mod målet kort før Vadsted. Hastighedsprøven bliver kørt som henholdsvis tredjesidste og allersidste hastighedsprøve, og derfor kan den blive afgørende for, hvem der vinder løbet.

Int. Rally Denmark har base ved Arena Midt i Kjellerup. Det er her, at deltagerne bliver sendt afsted ud på hastighedsprøver lørdag middag, og det er også her, at vinderne kommer over målrampen ved 12-tiden søndag.

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

www.rallydenmark.dk

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Søndag formiddag med fart på i bakkerne ved Gjern

file pdf Presseinfo i pdf

Hvad er mest udfordrende? En bred og snorlige motorvej, hvor forløbet er forudsigeligt, eller en smal bivej, hvor det går op og ned, alt imens vejen drejer hele tiden?
Ja, spørger man en rallykører, er der ikke den mindste tvivl.

20171021 Gjern
Rallybilerne vil næppe have kontakt med asfalten hele tiden, når der søndag formiddag den 5. november køres hastighedsprøver vest for Gjern i forbindelse med Int. Rally Denmark (foto: Morten Alstrup).

Det er den snoede vej med bakketoppe, som giver den største udfordring, og netop den type udfordringer får en række rallykørere fra ind- og udland søndag den 5. november. Den dag afvikles den afsluttende del af den fjerde udgave af Int. Rally Denmark, som bringer deltagerne omkring bakkerne i Gjern.

Søndag formiddag skal der afvikles to hastighedsprøver, som hver skal gennemkøres to gange. Den ene ligger mellem Fårvang og Hammel, og den anden ved Gjern.

Hastighedsprøven ved Gjern bliver en af de største udfordringer i Int. Rally Denmark. Starten på Sminge Møllevej byder på flere udfordringer for deltagerne, men når deltagerne også har tilbagelagt en del af Sørkelvej og drejer ind på Svostrupvej i retning mod Gjern, får de virkelig deres sag for. Her er der nemlig masser af hop og blinde sving.

Strækningen vil dagen være behørigt afspærret for øvrig trafik, og forinden vil deltagerne – i deres civile biler og i kraftigt nedsat tempo – få lejlighed til at køre strækningen igennem.

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

www.rallydenmark.dk

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Arena Midt bliver centrum for Rally Denmark

file pdf Presseinfo i pdf

I den første weekend af november vil det ikke være busser med idrætsudøvere, der kommer langvejs fra, eller for den sags skyld almindelige personbiler, som vil fylde mest på parkeringspladsen udenfor Arena Midt i Kjellerup. Det vil være en helt anden type køretøjer.

20171019 Kjellerup
Der bliver rig lejlighed til at tage rallybilerne i nærmere øjesyn den 4. og 5. november, når Arena Midt kommer til at udgøre hovedkvarteret for årets Rally Denmark (foto: Morten Alstrup).

Det store idrætscenter bliver nemlig hovedkvarteret for den fjerde udgave af Int. Rally Denmark, som den lokale klub – Kjellerup og Omegns Motorklub – står bag.
Tidligt om morgenen lørdag den 4. november begynder de første servicekøretøjer at rulle ind på den store parkeringsplads, der time for time hen ad formiddagen vil blive forvandlet til et mobilt værksted. Det er nemlig her, at mekanikere for de deltagende mandskaber frem til søndag middag skal servicere og klargøre de rallybiler, der skal deltage i Int. Rally Denmark. Og selv om det ikke bliver i Kjellerup, at selve konkurrencen kommer til at foregå, bliver der masser at se på.

Mekanikerne skal sørge for at checke alt, inden rallybilerne bliver sendt afsted ud på hastighedsprøverne, som lørdag foregår nord for Kjellerup og søndag øst for byen mellem Silkeborg og Hammel. Der bliver hektisk aktivitet, når der skal skiftes dæk, for netop det rette dækvalg bliver en afgørende faktor, for efterårsvejret vil med garanti resultere i meget udfordrende veje. Og jo, så kan der også komme til at foregå en række reparationer, når mekanikken har drillet. Reparationer, som kommer til at foregå i en noget andet tempo end det, der kendes fra de normale autoværksteder.

Int. Rally Denmark tæller som finale i såvel Danmarksmesterskabet i rally som mesterskabet for historiske rallybiler, men derudover udløser løbet også point til to internationale mesterskaber. Det er Benelux Rally Trophy, der er udskrevet af det internationale bilsportsforbund FIA, og det er nordeuropæiske mesterskab for juniorkørere.

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

www.rallydenmark.dk

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Oplev hurtige rallybiler ved Viborg Kaserne

file pdf Presseinfo i pdf

Lørdag den 4. november bliver ikke som alle andre lørdage i Viborg. Netop den dag kommer der nemlig til at ske noget helt andet end de aktiviteter, som ellers finder sted på og omkring Paradepladsen i centrum af byen. Her kommer den fjerde udgave af Int. Rally Denmark nemlig til byen…

20171020 Viborg
Der vil være hurtige rallybiler rundt om Paradepladsen den 4. november, når Int. Rally Denmark lægger vejen forbi Viborg.

Løbet er finalen i såvel kampen om det danske mesterskab i rally som i en række udenlandske rallyturneringer, og her bliver der omkring Paradepladsen mulighed for at opleve deltagere fra ind- og udland kæmpe om at være bedst mod stopuret. Hele tre gange skal der køres en såkaldt Super Special Stage – ikke på selve Paradepladsen – men på nogle af de asfaltveje, som dels omkranser Paradepladsen, dels går mellem nogle af de bygninger, som i sin tid husede Prinsens Livregiment.

Første gang, de hurtige rallybiler indtager vejene, er om eftermiddagen klokken 14.02, hvor det er planen, at den første af de forventede 50 startende biler sendes afsted på rundbanen, hvor der skal køres halvanden omgang. To-og-en-halv time senere – 16.34 helt præcist – vender rallyfeltet atter tilbage til området, og når mørket er faldet over Viborg, køres der en sidste gang. Her er starten planlagt til 19.04.
Det hele afvikles i samarbejde mellem to af egnens lokale foreninger.

Kjellerup og Omegns Motorklub står for den sportslige del, mens Søndermarkens Idræts Klub tager sig af opgaverne med at sælge mad og drikke, og ligesom billetindtægterne vil overskuddet fra dette salg blive fordelt mellem de to foreninger til deres frivillige arbejde.
Hastighedsprøven i Viborgs Centrum udgør kun en lille del af selve løbet.

Int. Rally Denmark starter nemlig fra Arena Midt i Kjellerup, og udover besøget i Viborg skal rallyfeltet lørdag også besøge tre andre områder. Det er ved Demstrup i syd, Ørum i øst og Hersom i nordøst. Søndag formiddag afsluttes løbet med to forskellige hastighedsprøver i området mellem Silkeborg og Hammel.

Fakta

Int. Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet får base i Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg, og det tæller til FIA Benelux Rally Trophy, FIA NEZ R2 Rally Championship, West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info

www.rallydenmark.dk

Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Presseinformation om Rally Denmark - 3. juli 2017

file pdf Se presseinfo 1 i pdf

Rally Denmark 2017 køres i weekenden d. 4-5. november 2017 med start fra Arena Midt Kjellerup.

For lidt mere end 4 år siden blev Rally Denmark søsat med en klar ambition. At skabe et stort dansk rally over to dage, som kunne udvikle sig til at få international anerkendelse. Allerede i de to første udgaver havde det midtjyske rally mange udenlandske deltagere, og i 2016 lykkes det at, få en godkendelse fra FIA.

Nu er arrangørerne nået et skridt videre, når man den 4.-5. november atter arrangerer Rally Denmark. ”Den fjerde udgave af Rally Denmark er kommet på den internationale kalender hos FIA – det internationale bilsportsforbund – og det er vi utroligt glade for,” siger Kenneth Svendsen, der er løbsleder.

”Rally Denmark indgår dermed som et løb i den nye FIA European Rally Trophy, som erstatter den hidtidige European Rally Cup, og som er en turnering, der tæller løb lige fra Irland i nordvest over Spanien i syd til Tyrkiet i øst. Derudover vil årets Rally Denmark som hidtil tælle som finale i kampen om Danmarksmesterskaberne i rally og indgår også i West Euro Rally Cup.” i 2017 kommer Kjellerup mellem Silkeborg og Viborg til at blive omdrejningspunktet for Rally Denmark.

”Rallycentrum bliver Arena Midt Kjellerup, hvor arealerne omkring hallen lørdag og søndag vil blive fyldt godt op med rallybiler og tilhørende servicekøretøjer,” siger Kenneth Svendsen.

Starten til løbet er planlagt til lørdag den 4. november klokken 12.30, hvor de første deltagere sendes afsted på en række aftenprøver.

Udover Arena Midt arbejder løbsledelsen også sammen med Viborg Kommune om at, lave et Rallyshow lørdag eftermiddag på det gamle kaserne område i midten af Viborg. Her håber vi at, kunne tiltrække mange tilskuer da de kan komme rigtig tæt på bilerne.

Søndag den 5. november klokken 8.00 genstarter løbet, og ved 12.00-tiden forventes første deltager at være i mål. I alt skal deltagerne igennem godt 162 kilometer hastighedsprøver, der er fordelt på 5 forskellige hastighedsprøver.

Arrangørgruppen bag Rally Denmark er blevet udvidet i forhold til de to foregående udgaver. Hidtil har Kjellerup og Omegns Motorklub stået alene i spidsen for afviklingen af rallyet med behørig hjælp fra en række naboklubber i Jylland. Flere af disse klubber har bistået med prøvemandskaber og ledende officials, men nu træder såvel Randers Auto Sport som Aarhus Automobil Sport og Motorsports Nordjylland ind i den egentlige arrangørgruppe på linje med Kjellerup og Omegns Motorklub.

For alle fire klubber gælder det, at de har stor erfaring i at arrangere DM-tællende rallyer – enten alene eller i samarbejde med andre klubber.

Fakta
Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 4.-5. november. Løbet som får base ved Arena Midt Kjellerup mellem Viborg og Silkeborg er optaget på motorsportsforbundet FIA’s internationale kalender som en afdeling af FIA European Rally Trophy. Derudover tæller løbet til West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.

Nærmere info
www.rallydenmark.dk
Løbsleder Kenneth Svendsen
Telefon 29 33 50 00
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Pressekontakt Morten Alstrup
Telefon 20 20 74 22
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.